Huset ligger hyggeligt, nærmest klinet op af den gule port ind til Dyrehaven og ’Hovedvejen’ til Lekkende gods. Huset kaldes ’Lerhuset’ og hører under Lekkende gods og udlejes til privat beboelse.
Men i gamle dage, vi skal så kun tilbage før 1964 hvor det var året traktørstedet lukkede. Inden da havde det i mange år fungeret som traktørsted for skovens gæster og bolig for værtsparret. Her kunne man spise sin medbragte frokost og købe en lys øl eller mineralvand, for alkoholiske drikke måtte der ikke sælges, det tillod Baronen på godset nemlig ikke. Men der kunne købes kaffe og kage og til børnene var der is, rigtig gammeldags vaffel is. Pinsemorgen var det en tradition at man åbnede kl. 5 med morgenkaffe for de morgenfriske eller sene natteravne. På sådan en morgen kunne der være op til 100 gæster. På billedet herunder sidder den sidste værtsfamilie der servicerede skovens gæster.
På pladsen overfor, på den anden side af vejen, der hvor man i dag parkerer sin bil når man vil i skoven, var der ’i gamle dage’ en stor plads ind i skoven hvor der er blevet holdt fester, mange fester. Her blev der igennem mange år holdt den traditionelle “Lekkende fest”, arrangeret af Sydsjællands Husmandsforening (1921-1960) med gøgl, underholdning, musik og dans til ud på de små timer.
Da disse fester stoppede, startede traditionen ’Rid sommer i by’, hvor en Maj-stang blev pyntet og sat op og folk samledes for at spise og danse om majstangen.
Men da den gl. grusgrav i Ugledige i 2003 blev indviet med græsplæne, borde og grill flyttede dette arrangement til den gamle grusgrav og pladsen ved Lerhuset er nu fast parkeringsplads for gæster til skoven.
Læs historien om Tatol og Renti Nielsen, (fra Allerslev sogne Blad nr. 2009-2) hvor hun fandt sin mand, se teksten (uddrag) …og den 11.juni blev hun gift med sin Johannes, som hun havde været forlovet med i 4 år. De havde truffet hinanden ved et bal i Lekkende skoven i 1945 (ved Traktørstedet), men det var først da ungersvenden sent på aftenen var på vej til at drage hjem ad, at Renti fyrede sit gadedrenge-pift af efter ham, – at han da ikke bare sådan kunne løbe uden at følge hende hjem den lange vej til Allerslev-, at det blev til noget mellem de to. Ak-ja, så var hans ungkarletid forbi.)
Lerhusets sidste værtspar var Inger og Svend Andersen. Da de i 1964 besluttede at nu ville de købe deres eget hus i Ugledige stoppede huset som traktørsted og blev derefter udlejet som privat bolig. Billederne her blev i 2006 lånt af nu afdøde Inger Andersen i forbindelse med fremstillingen af opslagstavlen ved ’Den gamle grusgrav’ i Ugledige. Det er Inger Andersen sammen med sine to børn, Tom Andersen til venstre og hans broder til højre, under skiltet ”Tak for besøget”.
Vejen igennem porten kaldes ”hovedvejen” og går igennem den oprindelige dyrehave. Indtil 1995 var selve skoven afgrænset med hegn for at holde dyrene inde. Der var kronvildt og dåvildt. Selve skoven med dens mange gamle egetræer lige inden for porten, minder meget naturtro om Dyrehaven i Klampenborg. Skoven kaldes i daglig omtale Dyrehaven.
Hegnene omkring skoven blev den gang fjernet og skoven er i dag naturskov, hvor træerne forbliver i deres egen balance. Der bliver ikke foretaget nogen pleje. Kun hvis et træ vælter og bliver til gene for færdslen i skoven, bliver det fjernet. Træerne skal omdannes af naturen selv.
For ca. 10 år siden gennemførte daværende godsejer Andreas Hastrup en genopretning af flere af skovens tildækkede skovsøer med det resultat, at der igen kom frøer i disse.
’Hovedvejen’ (som den kaldes) fører direkte igennem skoven frem til porten ind til selve Lekkende gods, og herfra er den privat. Halvvejs på ”Hovedvejen” kan man dreje til venstre og kommer ned til søen. Går man videre ad ”Hovedvejen”, kommer man til en lille rund plads, der er kranset af sten. Denne plads har i gamle dage været brugt til at vende hestespandene på, når der var fest på godset. Til højre på hovedvejen, ved den lille runde plads, går der en skovvej videre ind igennem skoven, og følger man denne frem til næste vej og holder til højre og igen højre ved næste skovvej, vil man passere den gamle jægerhytte. Små 100 m fremme kommer man så til den asfalterede vej. Her drejer man til højre og kommer frem til den gule port ved Lerhuset. Men stopper du lige op inden du drejer til højre ved den asfalterede vej og kigger over på den anden side af vejen hvor skoven fortsætter, kan du se en bakke. Det er den gamle Galgebakke hvor bl.a. Balle Lars i 1860 blev halshugget og tidligere hvor andre forbrydere er blevet henrettet. En smuk bakke med en grum historie. Du kan læse mere om denne historie på Galgebakken i Ugledige.
Tekst af Ove Rye Jørgensen