Fortalt af Mogens Dambæk, født i Præstø 1908
Da mine forældre kom til Præstø i 1897 og 1898 var der ganske rigtigt 8 eller 9 af de omtalte badehuse, der lå ud for kysten langs med stranden fra vestsiden af “Mesters plads” til ud for østsiden af sejlklubben .
B1782 
B631 Badehusene, i daglig tale ‘Stærekasserne’ 
B783
De nævnte badehuse, der uofficielt kaldtes “Stærekasserne”, var opført af skibstømrermester Carl Olsen Nielsen, og de blev taget ind hver vinter – Arbejdskraften har været billigere dengang -. Man fik i 1862 skøde fra Præstø Kommunalbestyrelse på en nærmere betegnet del af “Plasket”, senere matr. nr 158 b for en købesum af 500 Rdl. Arealet var i I958 opmålt “ved Lieutnant og landmåler C. Dahls personlige nærværelse og specielle tilsyn” og blev altså til “Mesters Plads”, fra 1920 Dambæks have og fra 1985 offentlig park med kommunen som ejer. (i folkemunde stadigvæk kaldt Dambæks have. red.)
Mester Nielsen opførte i årene efter 1862, udfor det nuværende malteri (i dag etageejendommen Torvet 15-17) et værksted til skibsbyggeri, i retning nord-syd. I min erindring var det så stort som Præstøhallen, men selvfølgelig i en langt mere beskeden størrelse.
Mester Carl Nielsen boede privat fra 1855 på Torvet 21, en helt ny ejendom opført af den kendte murermester M S. Miede, i dag (1988) Kammerherreinde Collets ejendom. Herfra havde han fin udsigt til sine herligheder på “Mesters Plads”.
Mester Nielsen og senere hans datter, som jeg ikke ved mere om, end at hun hed frk. Nielsen. Man så hende aldrig, men havde den ekstra virksomhed med at leje badehuse ud til byens folk. Det var allerede i sidste halvdel af 1800-årene en sundhedskilde at komme i vandet, når lejligheden var der, og disse badehuse har nok været den eneste mulighed i Præstø. For badeværelser har vel slet ikke eksisteret, så det har vel samtidig været til en renselse med sæbe og børste.
Der var dog i mange år på den vestlige mole i havnen et åbent badehus og en flåde, hvor byens lærlinge kunne bade, og hvor skolen også i min tid endnu havde badehus. Det kaldtes simpelthen “Flåden”, så vidste man besked. Jeg har da aflagt frisvømmerprøve der, og man var en helt, når man i ung alder havde svømmet de berygtede 400 meter svarende til 20 ottetaller under gymnastiklærer Larsens bestemte opsyn.
Tilbage til “Stærekasserne”. De kunne lejes af byens borgere for et bestemt tidsrum daglig eller for et enkelt bad. Badehuset var et lille lukket rum med trappe til vandet, enkelte med “Grisekasse” til ikke svømmere. Sandbund fandtes selvfølgelig ikke. Al adgang skete ad et brosystem, der udgik fra en bro ved østgrænsen af “Mesters Plads“.
B138 
B3137
Da den offentlige badeanstalt opstod som en fugl Phoenix i år 1900 som A/S Præstø Søbadeanstalt og i mange lå år ud for Præsteboligen, var “Stærekassernes” gyldne tid forbi. Den var jo flunkende ny og overstrålede langt de gamle badehuse med dameafdeling mod øst og herreafdeling mod vest og opsyns og billetkontor for enden af broen. Den var opført i forloren maurisk stil og malet i herlig søgrøn farve. Alle den tids badeanstalter i Danmarks Sø-købstæder har lignet hinanden. Her mødtes hele Præstø, unge og gamle, lige til efter 2. verdenskrig, hvor så meget gik i opløsning, og hvor de offentlige badestrande slog de gamle søbadeanstalter ud
“Stærekasserne” sygnede hen, og i min barndom var der kun 3 tilbage, som lå ud for “Mesters Plads” og de blev kun benyttet af ældre, enlige damer eller herrer, og forsvandt helt, da min far købte ejendommen i 1920 for den uhyrlige købesum af 5.000.- kr.. “Mesters Plads” forfaldt i årene 1900 til 1920 til et vildnis af ukrudt og småtræer, losseplads og en herlig legeplads for drengene omkring torvet. Skibstømrerværkstedet stod i samme årrække som en lukket, tilspigret og skæmmet ruin og sørgeligt minde fra sin storhedstid. Men hvor var børn dog artige dengang. Der var ikke en, der prøvede at bryde ind. Det var ganske vist tomt og mørkt og uhyggeligt.
Men både “Mesters Plads”, senere Dambæks have og A/S Præstø Søbadeanstalt har haft sin spændende historie, som jeg håber at få skrevet en anden gang.”(Men den har Lods Elmue fortalt og kan snart læses her på hjemmesiden, titlen bliver ‘Da Præstø fik sin Lido’)