’- og så tager jeg lige en cigar til Stoffer‘
…Præstø står den dag i dag for mig som ’sommerlandet’. Da jeg regerede der, var jeg kun i fyrrene og havde livet foran mig. Jeg husker vel hårde snevintre, hvor den lille Præstøbane sad uhjælpeligt fast, hvor posten udeblev og hvor de offentlige kontorer var arbejdsløse. Disse dage og aftener var hyggelige. Vogne kom ikke, kun kaneklokkerne afbrød af og til stilheden, men efter en god midaften hos borgerskabet kom kortbordene frem. Der var hygge og romantik over gamle Præstø. Kort efter jeg første gang var kommet til byen, altså 1928, var der selskab hos en kendt sagfører og bankdirektør, og da jeg ved to-tiden forlod hans ejendom på torvet, trådte der en solidt påklædt, ret fyldig mand i en politiuniformslignende dragt frem fra den høje indgangstrappes skygge. Han mælede med en lidt ru stemme ’Godaften politimester’ hvorefter han med en ret håndfast tag tog mig under armen. Jeg gjorde mig fri og spurgte ’Hvad mener de med det?’..Nåå hvad, lød svaret og vi vandrede ned mod hotel Danmark hvor jeg dengang boede, i dyb tavshed. Så sagde jeg ’Hvem er de egentlig, min herre??’ Og så kom det frem, at det var natbetjent Christoffersen.
En mand som jeg igennem årene kom til at sætte megen pris på. Jeg trak en cigar op af vestelommen og tog afsked med den bemærkning, at nu så jeg allerede gadelygten uden for Hotel Danmark, så nu kunne jeg selv finde vej. Dagen efter forhørte jeg om denne mærkelige tildragelse på politikontoret, hvor store smil bredte sig på ansigterne, hvorefter politiassistent Johansen betroede mig, at tidligere politimestre af og til måtte følges hjem af ’Stoffer’, når værten havde skænket flittigt. >>OG<<, føjede han til, ’må jeg henstille til politimesteren, at de ikke ændrer i dette forhold, thi ofte byder pigerne også natbetjenten på hjertestyrkning’. Jeg lod det derfor passere, men lige meget hvor jeg var til middag, sluttede jeg altid aftenen med de ord, ’ og så tager jeg lige en cigar til Stoffer!’ Hvorledes han i dagens løb fik at vide, hvor jeg var om aftenen, har idelig været en gåde for mig, men sommer og vinter stod han udenfor gæstebudets port, når jeg drog mod hjemmet, og fik sin cigar.
Læs mere om natbetjent Kristoffersen