Oldtidsgraven i Broskov ved Præstø

Og sådan startede en opgave på Lokalarkivet der skulle vise sig at blive ret interessant

mail modtaget den 19.maj 2013
Kære Præstø Lokalhistoriske Arkiv,
Jeg er i gang med at skrive speciale ved Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet om en gravplads fra jernalderen beliggende ved Broskov by, i Baarse Sogn og Herred.
Gravpladsen er fundet ved grusgravning og efterfølgende udgravet af Nationalmuseet under ledelse af Hans Christian Broholm i 1927. Ejeren af matriklen, matr. 1a Broskov By, hed Carl Jensen og var cementvarefabrikant og gravede grus på stedet på dette tidspunkt. Han boede muligvis selv i Blangslev, Mogenstrup.
Det har vist sig at være særdeles vanskeligt at finde informationer om Carl Jensen og hans grusgrav ved Broskov. Jeg skriver derfor til jer for at høre, om I skulle være i besiddelse af oplysninger om grusgraven ved Broskov og dens ejer, cementvarefabrikant Carl Jensens liv og virke i det lokalhistoriske arkiv eller har nogle gode idéer til, hvor jeg kan søge dem. Jeg håber meget, at I har mulighed for at hjælpe mig.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Louise…

mail besvaret den 21.maj 2013
Kære Louise..
Tak for din henvendelse. Dit speciale lyder rigtig interessant og er første gang jeg hører at der har været en grusgrav der på stedet. Vi kigger på det og vender hurtigt tilbage
Med venlig hilsen
Præstø Lokalhistoriske Arkiv

Og herfra udvikler historien sig

For med de oplysninger kunne vi finde nedenstående avisomtaler i vores samling af gamle aviser, fra perioden 1858 og til 2005.

Udklip fra Præstø Avis 30.juli 1927

Men vi var også interesseret i, om der i byen Broskov var nogle af beboerne der kendte noget til den gamle grusgrav. Og det gjorde der. For grusgraven eksisterer stadig og har ligger ubrugt siden 1930’erne, i dag helt tilgroet.
Det viste sig, at ejeren af grusgraven var fabrikant Chr. Jensen, der senere byggede Broskovvej 1 hvor han boede igennem en del år. På Broskovvej 3 havde han bygget en mindre cementvarefabrik, men gik vidst fallit i 1930 – 31.


Da Politiet indsendte sager fra stedet til Nationalmuseet, viste det sig nemlig at være romerske bronzer fra Folkevandringstiden; og da grave fra denne periode af Oldtiden gerne ligger samlet paa større eller mindre gravpladser og tilmed er ret sjældne, siger det sig selv, at der straks blev paa begyndt en undersøgelse, som da også førte til et heldigt resultat.

Og hvad gemte der sig i de grave fra Oldtiden

Nedenstående omtale af udgravningen er kopi fra ‘Nationalmuseets Arbejdsmark 1928‘, hvor vi på Lokalarkivet har samlingen, perioden 1928-1990

Historien om Oldtidsgraven kan også ses med billeder fra den tilgroede grusgrav og kort omtalt på Historisk Atlas