At løbe om kap var ikke ualmindeligt, og lange distancer skræmte tilsyneladende ikke drengene i Præstø. En søndag i februar 1910 noterede avisen, at otte af byens drenge havde løbet om kap fra bygrænsen over Even, Tappernøje og Runddelen – ca. 2,5 mil (ca. 18,8 km). Orla Nielsen kom først i mål i tiden 1 time 22 min. og 38 sek. Hvis tid og distance står til troende, var det en absolut flot præstation, ikke mindst når man tager datidens fodtøj i betragtning.
I de sidste årtier af det 20. århundrede har sport og kropsudfoldelse fået et stærkt opsving i hele den vestlige verden. Men sport og gymnastik var også populært i begyndelsen af århundredet. Dengang blev vægten ikke lagt på den enkeltes velbefindende og ydeevne, men kroppen og dens vedligeholdelse blev i højere grad set som en del af samfundsmaskineriet. »Legemet maa holdes oppe ved Gymnastik, det giver godt Humør og Arbejdskraft. Man er ligefrem forpligtet til overfor Samfundet at holde sit Legeme ved lige ved Gymnastik.«
Præstø Gymnastikforening holdt stiftende generalforsamling på Frederiksminde i oktober 1898. Gymnastikopvisninger havde altid et stort publikum, men foreningen rummede i løbet af sine første 50 år mange sportsgrene: fodbold, kricket, atletik, boksning, svømning og håndbold. En af foreningens store triumfer blev opnået i 1926, da Præstø Krickethold vandt Sjællandsmesterskabet. (Se omtale i Jubilæumsskrift 1998, reg. A4061/11)
Avisen rapporterede flittigt fra gymnastikopvisninger, fodbold- og kricketkampene.81 Man lejede sig ind i skolens to gymnastiksale om vinteren for 20 kr., men det var svært for foreningen at få et stykke jord, hvor man kunne etablere en blivende sports- og boldbane. Der var adskillige henvendelser til byrådet om støtte til leje af egnede baner. I 1907 spillede man fodbold på en bane ved Abildhøj, i 1909 lejede man en grund på Nysø for 75 kr., og i 1910 lejede man en mark af en bonde i Faksinge for 45 kr. I 1911 ansøgte man byrådet om støtte. Byrådet støttede fodbolden med et beløb på 50 kr. Om det hjalp på humøret vides ikke, men samme år bankede Præstøs 1. hold Fakse i fodbold med 8 – 2 på ‘hjemmebane’, der det år var i Dalen lige nedenfor Frederiksminde.
Byrådet overvejede, om en varig sportsplads i Dalen kunne være en god idé, men frafaldt idéen. I 1909 havde man fået grønt lys fra ministeriet om støtte til halvdelen af anlægsudgifterne, men der gik mange år, før en egnet plads blev fundet. Først i 1918 blev der afsat et areal i Præstemarkens laveste del.82 Pladsen blev opfyldt med jord fra bakken ved åen. Et hus på betonpæle blev opført af tømrermester Petersen. Pladsen skulle kunne oversprøjtes om vinteren til skøjtebane.
Teksten er Uddrag fra bogen ‘Vækst og Idyl’