Det var den almindelige mening, at Erhardt Christiansen var en meget ydmyg og diskret fotograf. Han yndede at gå lige så stille rundt, for når han fotograferede til fester, krøb han hellere under bordet end at skulle bede gæsterne flytte sig.
Alpehuen og de to kameraer i rem rundt om halsen samt hans lille, sorte Folkevogn er det billede, folk husker af ham. I øvrigt findes der i samlingen ikke ret mange billeder af ham selv. Det fortælles, at da han fyldte 60 år og havde inviteret til sammenkomst for en anselig mængde mennesker, familie og venner, i den gamle Abildhøj Skole glimrede han ved at være fraværende. Der var dækket op til fødselsdagsfest med mad og drikkevarer, men på Erhardts plads stod der blot et billede af ham selv – han var i stedet taget på arbejde
Erhardt Christiansen voksede op i et lille hus i Ammendrup lige overfor gadekæret. Faderen var tøffelmager og af og til reservepostbud. Moderen var, som det var almindeligt dengang, hjemmegående. Erhardt kom sandsynligvis ud af skolen efter konfirmationen og arbejdede sikkert ved landbruget en del år. Vi har kendskab til en skudsmålsbog, der fortæller, at han var stabil og pålidelig. Helbredet var sikkert aldrig helt godt, han havde som barn engelsk syge, hvilket gav svage lemmer, bl.a en dårligt fungerende arm.
Vi kan konstatere, at han i slutningen af august 1945 atter er hjemme hos forældrene i Ammendrup. Han får tilkendt invalidepension i efterkrigstiden.
I starten af 50’erne får Præstø en ny fotograf, Jørn Toxværd. Erhardt har kastet sin kærlighed på fotografering og får fremkaldt sine billeder hos Toxværd. Vi ved, at han får megen hjælp og opmuntring fra Toxværd gennem de næste 30 år. Han opfordrer ham også til at forsøge at få sine billeder bragt i den lokale avis.
Jørn Toxværd på sit kontor 
Jørn Toxværd ved at splejse film
Under besættelsen ville Erhardt gerne have et pressekort, idet han så lettere kunne få adgang til at fotografere ved alle mulige begivenheder, men det var svært, da han ikke havde en journalistisk uddannelse. Fotograf Jørn Toxværd og redaktør Bruun fra Præstø Avis skaffede ham gennem Dansk Pressemedarbejderforening et sådant pressekort til brug i Berlin. Her var han så heldig ved lodtrækning blandt de fremmødte fotografer at blive udtrukket for næsen af flere af de store aviser og telegrambureauer og kunne derfor med fryd sende tekst og billeder hjem til Danmark. Erhardt havde nemlig bevaret forbindelsen med en familie i Berlin og var på besøg dernede mindst en gang om året. Vi har billeder (se her) fra hans besøg i Berlin, som vidner om, hvor sønderbombet og ødelagt, der var.
Hans lyst til at fortælle, også skriftligt blev udnyttet i Præstø Avis. I klummen “Gadespejlet” fik han tit lov til at kommentere stort og småt i lokalsamfundet. Som meddeler var man også med til at berette om hændelser ude i de små byer, runde fødselsdage, jubilæer, dødsfald og i øvrigt, hvad der kunne interessere læserne. Således brugte han en del spalteplads på at kritisere svineriet ved Allerslevs tidligere losseplads (tidligere lergrav ved den gamle Mernvej). Det fik han ros for af Allerslevborgerne.
Den gamle Mernvej 
Den gamle Mernvej lå som den yderste vej th, skråt på den store vej tv.
I 50’erne var det ikke almindeligt, at alle og enhver havde fotografiapparater, så derfor var han en meget brugt fotograf i alle livets sammenhænge.
I mange tilfælde har han, efter at billederne var fremkaldt og kopieret hængt dem op i Brugsen eller Købmanden, så man der kunne notere, hvilke billeder, man ønskede at købe. Han sørgede så for at få dem leveret mod betaling.
Da Erhardt døde i 1985 gav arvingerne hele samlingen af filmruller og dertilhørende kartotek til Præstø Lokalhistoriske Arkiv, hvor pens. kriminalbetjent Willy Døssing dengang var leder. Der var oprindelig ca. 4000 paphylstre med film. Disse filmstrimler blev 1992 påbegyndt udtaget, klippet i strimler og lagt i pergamyn-lommer af en langtidsledig kontorassistent på biblioteket. Desværre blev projektet aldrig fuldført, så hele samlingen af negativer fra Rollei-kameraet (6×6) er stadig i gule paphystre.
Desuden var der en større samling af kasser med farvedias, som Erhardt brugte, når han tog ud og holdt foredrag. Her er emner som – Balle-Lars, – Huse i Præstø og en serie om – Berlin. Samlingen er digitaliseret og manuskripterne til bl.a. foredraget om Balle-Lars findes på arkivet.
Vi har nu på arkivet i 12 år arbejdet med at scanne negativer fra samlingen, idet vi er begyndt forfra i 1952. Vi er nået til ca. 1960 fordelt på 1430 forskellige begivenheder. De er alle søgbare i arkiv.dk, hvor man blot kan søge på: Erhardt Christiansen, Præstø
