Men først historien om hvordan ‘Lokalhistorien’ blev interessant og startede
Ja.. ‘Googler’ du ordet står der ‘Lokalhistorie er beretninger om historie i et begrænset geografisk område, f. eks. et sogn, et herred eller en af de gamle købstæder ‘ – og så er det jo helt klart, for den ‘lokale’ historie begynder der, hvor vi bor og arbejder, lige midt i hverdagen. Det er tingene i dagligdagen, der er historie. Vaner, traditioner, huse, gader, alt der omgiver os og ikke at forglemme dig selv. For omkring det enkelte menneske, er normalen nok først i skelsår, at man bliver opmærksom på sin egen historie, om dens værdi for familien og eventuelle omgivelser, alt afhængig af ens position i samfundet, om hvor vigtig den kan være for eftertiden.
Med denne indledning skal vi lige rykke et smut tilbage i historien, til omkring 1840’erne, hvor der blev oprettet lidt over 1000 landdistrikter eller landkommuner, og grunden dermed lagt til hele den magtfulde sogneråds kultur. Men endnu et hop tager vi, nu 100 år, frem til nyere tid i 1958 hvor Folkeskoleloven blev vedtaget. Det skete i lyset af den store børneårgang, der blev født i 1946 og årene lige efter krigen. For som der blev skrevet i avisen, .. havde der tilsyneladende ikke kun været jubel i gaderne efter befrielsen, men også fest på lagnerne. Det betød udbygning af skolerne, med nye store centralskoler til afløsning af de små landsbyskoler. Derefter fulgte kommunalreformen i 1970 hvor ca. 1300 sognekommuner blev sammenlagt til 275 primære kommuner. Det medførte så i årene derefter en lukning af forsamlingshuse, brugsforeninger, mejerier og lignende. I dag er det interessant læsning, men har vi fået indsamlet det historiske materiale, som var og nu ikke er mere, for det må være meget.
Og nu ‘lidt historie’ om lokalarkiverne i Danmark
Ideen om at gemme ‘historien’ ude fra de små samfund, blev allerede født i 1913 på et privat initiativ, med start af et sognearkiv i byen Aastrup i Vejen kommune (3) og det var tidligt, men vi skal 24 år længere frem før det næste lokalarkiv blev startet, det skete i 1937 i Fåborg.
Fra starten var det en udvikling, hvis drivkraft har været en folkelig bevægelse, bestående af mennesker med forskellige forudsætninger, men med samme interesse og på privat initiativ, som meget hurtigt fik stor betydning for udbredelsen af lokalarkiv-tanken i det ganske land.(4) Kredsen omkring lokalarkiver havde erkendt, at den lokale historie og vidnesbyrd om lokalsamfundets udvikling var en vigtig del af den lokale kulturarv, så det måtte der gøres noget aktivt ved, med indsamling og bevaring af fotografier og arkivalier fra de lokale områder. Derfor blev der i løbet af 1940’erne oprettet flere lokalhistoriske arkiver rundt om i landet. Men især årene 1960 -1970 skabte kommunesammenlægningen grobund for en voldsom vækst i antallet af lokalarkiver. Så da mange af sognekommunerne blev lagt sammen til storkommuner, blev der som modvægt til det centrale styre oprettet lokalarkiver. Man blev lokalpatriotisk på sogneniveau, og mange var bange for at deres lille lokalsamfund skulle blive ‘glemt’ i det nye fællesskab og derfor gik sammen i lokalhistoriske foreninger eller startede et lokalarkiv. Frygten for at miste værdifulde arkivalier var udbredt og berettiget. Så da arkivtanken viste sig bæredygtig, blev foreningen ‘Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver’ i 1949 startet og senere i 1989 ændret til ‘Sammenslutningen af Lokalarkiver’, i daglig tale SLA. Udviklingen gik hurtigt, for allerede 10 år efter i 1958 var der 25 arkiver tilsluttet og i 2023 omkring 550 med en stadig løbende tilgang.
I 2006 skilte de professionelle arkiver sig ud fra SLA og dannede foreningen ODA, men stadig med samarbejde med SLA og Den 20.februar 2015 præsenterede SLA på landsdækkende TV en unik dansk kulturskat Arkiv.dk. En platform som Præstø Lokalhistoriske Arkiv sammen med 550 andre danske lokalarkiver og professionelle arkiver har skabt, som en unik dansk kulturskat på nettet. Den ligger på www.arkiv.dk. og sammen har arkiverne landet over skabt danmarkshistoriens største digitale scrapbog med billeder, breve, kort og stedbeskrivelser.
Historien om Præstø Lokalhistoriske Arkiv
På Lokalarkivet i Præstø har vi igennem årene fået indsamlet ret meget, men sikkert ikke alt. Vores billedsamling er rimelig stor, hvor vi har billeder fra 3 af byens tidligere fotografer, positive billeder, samt negativer og lysbilleder. Men også mange fra private samlinger, ikke at forglemme vores store samling af postkort. Vi har tegninger fra enkelte skoler i Præstø og de 5 tidligere kommuner, Allerslev, Beldringe, Bårse, Jungshoved og Skibinge. Vores avissamling er ret stor, strækker sig fra 1857 og frem til 2005 og vi har 244 hyldemeter med arkiveret materiale, alt søgbart i databasen Arkiv.dk som kan tilgås fra din egen pc/mobil.
Allerede i 1953 hvor ‘Foreningen til indsamling af Folkeminder i Præstø og Omegn’ eksisterede i Præstø, efterlyste daværende formand Landsretssagfører Mogens Dambæk på deres Generalforsamling, med følgende formulering (5) ‘vi mangler en mand der kan og vil skrive Præstø’s Personalehistorie for de sidste 100 år og tillige et ‘museum interesseret’ menneske, der vil påtage sig det store arbejde som det er, at registrere og katalogisere de ting vi allerede har fået og som vi venter på vil komme de kommende år’. Så allerede på det tidspunkt var der interesse i Præstø for at indsamle ting og historie fra og om byen. Til opfølgning fortalte fru Margrethe Hansen efterfølgende , at man med hjælp af Museumsinspektøren i Næstved, søgte at indrette et byarkiv i Præstø, eventuelt med hjælp af kommunelærer Harry Hansen. Det var den første spæde start på arkivet.
Så opmærksomheden og interessen for byens historie blev på det tidspunkt grundlagt. Men alligevel skulle der gå 20 år før lokalarkivet i 1973 officielt blev indviet af borgmester Vagn Ringius. For den 17.marts 1973 kunne der i Præstø Avis læses følgende (6) under overskriften ‘Lokalhistorisk Arkiv i Præstø’… at tanken om dannelse af et lokalhistorisk arkiv i Præstø har været fremsat mange gange, bl.a. fordi der i kommunens varetægt befinder sig en række ting, skrifter m.v. som burde være tilgængelig for befolkningen. Så nu kommer der forhåbentlig skred i tingene, for Præstø Kommunes kulturudvalg har for nogen tid siden drøftet spørgsmålet med Lokalhistorikeren, overlærer Harry Hansen, der de sidste måneder har været stærkt engageret med at gennemgå det materiale som allerede findes på rådhuset og arkivet i den gamle arrest. Så til Byrådets førstkommende møde onsdag, ansøger ‘Udvalget for kulturelle anliggender’ i Præstø Kommune, om tilladelse til at bruge et beløb på kr. 8.500 til dækning af driftsudgifterne 1973/74 til et Lokalhistorisk arkiv der får til huse på Præstø Bibliotek
Harry Hansen, arkivleder perioden 1973 – 1976 
Senere på foråret den 24.april 1973 var overskriften i Præstø Avis ‘Kolossal samling af lokalbilleder til arkivet’ (7), med teksten..Fhv. overlærer og arkivar Harry Hansen i Præstø er i overflod sat i arbejde med registreringen på Præstø Lokalhistoriske Arkiv på Biblioteket. Det er et stort arbejde, men vanvittigt interessant. For ved indsamlingen som ‘Foreningen til indsamling af folkeminder i Præstø og omegn’ foretog i 1953, fik man en stor samling af lokale billeder fra Præstø, som nu er tilgået arkivet. I den forbindelse fortæller Harry Hansen, at han har været på besøg i byen, – hos ‘gamle’ Præstø borgere, der i vid udstrækning har kunnet fortælle historierne bag de enkelte billeder, for det vil jo gøre samlingen yderst værdifuld.
Men som arkivleder i 1973 var det økonomisk noget anderledes end i dag, for iflg. brev fra kommunen til Harry Hansen, ville han i året 1974 blive aflønnet med kr. 15.600 årligt.(8) En løn som de fleste arkivledere her i året 2023 nok ‘hæver øjenbrynene’ , for i dag er ‘betalingen’ en kop kaffe og en småkage, for de mange timer der bliver lagt af de frivillige medarbejdere.
Arkivets-grundlægger trækker sig tilbage
Kun 3 år efter Harry Hansen havde startet Lokalarkivet i Præstø,(9) overlod han roret til tidligere Kriminalassistent Willy Døssing i Præstø, hvor der på dagen blev holdt en lille reception i kælderen under biblioteket, hvor lokalarkivet dengang holdt til, og daværende borgmester Vagn Ringius holdt en tale for Harry Hansen, hvor han hyldede ham for det store arbejde han havde udført i forbindelse med etableringen af Lokalarkivet ‘at det var af uvurderlig værdi, at vi fik dig til at gå i gang med at skabe dette arkiv og sluttede med at overrække Harry Hansen en vinkurv, med tak fra Præstø kommune.
I sine afskedsbetragtninger lagde Harry Hansen ikke skjul på, at arbejdet var blevet en hjertesag for ham. ‘For i den første tid fik vi materiale fra de 5 sogne i Præstø Kommune, af mere officiel karakter, og da det var arkiveret, begyndte vi at få materiale fra enkeltpersoner, af meget værdifuldt materiale som vi nu efterhånden også har fået arkiveret. Vi registrerede det første materiale den 2.april 1973 og har nu 571 registreringer. Det lyder ikke af meget, men en registrering kan godt omfatte mange dokumenter og sagsakter, føjede Harry Hansen til, – men nu kan arkivet køre videre i det spor der er lagt – men en ting vil jeg dog gerne fremhæve, at båndoptagelser kommer vi ikke uden om. For optagelser med mennesker som kan fortælle om denne egn, vil kunne blive et væsentligt bidrag til fremtidens arkiv. Jeg burde måske have nævnt det tidligere, men jeg har ikke selv kunne magte at sætte det i gang. Det kræver samtidig en økonomisk investering og en person, der evner at få folk til at fortælle deres historie, tilføjede Harry Hansen. Der har været gjort et forarbejde i den retning, men det var før arkivet blev etableret, nemlig af radiotekniker Thomas Andreassen. Jeg var ængstelig for, om et sådant arkiv ikke ville interessere nogen, men er glædeligt blevet klogere. Mange kigger ned til os i kælderen og studerer enkelte ting, og endnu flere får aftryk af historiske billeder fra egnen og giver mange gange nye kontakter. Til sidst takkede Harry Hansen pressen for et værdifuldt samarbejde, samt personalet på biblioteket.
Allerede i november 1975 blev Kommunen orienteret om at Harry Hansen ønskede at træde tilbage, for i et brev fra kommunen den 26.nov. 1975, skriver de at Willy Døssing er blevet godkendt til at overtage ledelsen af Lokalarkivet, når Harry Hansen på et tidspunkt ønsker at stoppe. Det skete så den 31.maj 1976 ifl. brev fra kommunen, hvor de også bekræfter at lønnen er den samme på kr.15.600, årligt.(10)
Willy Døssing, arkivleder 1976-1990 
Willy Døssing, der nu overtog ansvaret for lokalarkivet (11), (var pensioneret kriminalbetjent fra Præstø politi, hvilket var sket dagen før, så det var en kort arbejdsledighed han fik, da han fratrådte sin stilling efter 38 år. Han havde ved receptionen givet udtryk for, at det ville blive en spændende opgave at overtage, og han var sikker på, at han gang på gang måtte henvende sig til Harry Hansen for råd og vejledning. For det skyldes alene Harry Hansen, at vort arkiv er blevet i den stand som den nu forefindes.
Willy Døssing havde i nogen tid været ‘i lære’ hos Harry Hansen og det havde været en officiel hemmelighed, at han skulle overtage jobbet, når et skifte ville blive aktuelt. Willy var ikke nogen anonym person, han havde gennem sit arbejde ved politiet været ret synlig i byen, men også som en dygtig kunstmaler, med flere udstillinger i Præstø gennem årene, og et gavlmaleri der stadig kan ses, på huset i Adelgade 40 ved Brænderitorvet.
Lokalhistorisk Forening for Præstø Kommune
I begyndelsen af september 1986 fremsendes der et brev fra Præstø Venstres bestyrelse, hvor der inviteres til et møde på Allerslev skole den 15.sep.1986, med henblik på at ‘bringe folk med lokalhistorisk interesse sammen, med det formål at sprede interessen og være behjælpelig med at bevare gammel viden og gamle ting’, samtidig nævnes der også, at ‘Lokalarkivet ‘måske også har behov for at få bedre støtte’. Brevet var sendt til 10 adresser, hvor den ene var til Elsie Bjørklund (12) Efterfølgende blev ‘Støttekredsen for Præstø Lokalhistoriske Arkiv’ oprettet, og året efter, iflg. ref. pr. d. 10.febr. 1988 blev det besluttet at indbyde til en stiftende generalforsamling for ‘Lokalhistorisk Forening for Præstø Kommune’ på Præstø Bibliotek den 25.februar 1988. Så den aften blev foreningen startet, og Elsie Bjørklund valgt som foreningens første formand.
Elsie Bjørklund, arkivleder 1990-2003 
I 1990, allerede 2 år efter påtog Elsie sig også arbejdet som leder af Lokalarkivet efter Willy Døssing, så hun havde hænderne fulde. Men et par år efter i 1993, efter at Lokalarkivet i 20 år have haft lokale i kælderen under biblioteket, fik Elsie og de frivillige medarbejdere lov til at flytte arkivets arbejdslokale fra kælderen under biblioteket og op i ‘lyset’, til det vestlige hjørne på biblioteket, ud mod åen, hvor der blev opsat flytbare vægge med en aflåselig dør. Det var en positiv udvikling, – med bedre arbejdsforhold for de frivillige, men også for de besøgende og ikke mindst, et noget større lokale (13), men arkivets arkivalier forblev i kælderen.
Det blev til 13 år, som Elsie fik på posten som arkivleder, for på Årsmødet den 6.februar 2003 stoppede hun efter eget ønske. Men det var med stor entusiasme og dygtighed Elsie havde ledet Lokalarkivet, hun var skarp, men dygtig og dybt engageret. Hun stoppede som leder, men ønskede stadig at kunne arbejde på arkivet som menig medarbejder og have tid til at kunne fordybe sig i større sager, som kunne kræve meget tid. For som hun selv udtrykte det i den lille tale hun holdt, at være arkivleder kan til tider godt være ‘lidt hektisk’, at skulle have en finger på pulsen hele tiden.
Bent Mortensen, arkivleder 2003-2008 
Bent havde i flere år været menig medarbejder på arkivet, samtidig med han også var formand for Præstø Lokalhistoriske Forening. Så nu med 2 kasketter på var det ‘en’ kasket for meget og han stoppede derfor, efter 3 år som formand i Foreningen. Bent var systematiker og nåede at sætte flere kraftige aftryk i Lokalarkivet, bl.a. med nedenstående aktiviteter :
- Jubilæumsbogen ‘Vækst og Idyl’ der blev skrevet i forbindelse med Præstø’s 600 år Købstadsjubilæum i 2003, hvor Bent sammen med Elsie Bjørklund havde været dybt involveret, hvor de begge havde serviceret forfatteren cand.com. Klaus Holm fra København, der en gang om ugen, igennem et helt år kom på arkivet for at arbejde med bogen.
- Arkivets store avissamling, årgangene 1857 til 2003, blev lagt på hylder i en helt ny stor stålreol.
- Alle arkivæsker med arkivmateriale fik nye labels påsat, med tydeligt EDB-skrift/ tekst
- Bent startede medlemsbladet ‘Lokalhistorisk Arkiv & Forening’ i 1991og var redaktør af det. I 2001 blev navnet ændret til ‘Glem ikke’ med inspiration fra forfatteren Ole Sarvigs lille bog med titlen ’Glem ikke’, fra 1972. Men i 2007 skiftede bladet igen navn, og kom til at hedde ‘Præstø Lokalhistorie’. Bladet blev udgivet i samarbejde med Præstø Lokalhistoriske Forening, men stoppede i 2016.
Bent havde i god tid orienteret arkivets Styrelse, at når han i 2008 ville fylde 70 år, ønsker han at fratræde som leder og derefter kun arbejde som menig medarbejder, så en ny leder af lokalarkivet skulle findes.
Ove Rye Jørgensen, arkivleder 2008-2017 og 2020- 
På det tidspunkt havde Ove kun arbejdet 2 år på arkivet, med officiel start fra lokalarkivets årsmøde den 21.februar 2008 som leder af lokalarkivet.
Det var et fint arkiv som Bent i 2008 afleverede. Men på det tidspunkt overdragelsen skete, var hele arkivet pakket i flyttekasser og midlertidigt opbevaret i kælderen under biblioteket. For i begyndelsen af januar var biblioteket blevet lukket, for at der kunne gennemføres en større ombygning og modernisering af bygningen og biblioteket. Så først den 7.juli kunne lokalarkivet officielt åbne med en reception, men nu i et andet og større lokale på biblioteket, som de frivillige medarbejdere i de forløbne måneder havde malet og indrettet, med ‘genbrugte’ skriveborde fra kommunen. Det blev til 7 arbejdspladser, der igennem de følgende år blev indrettet med nye pc’er og scannere samt 2 printere til deling, alle med adgang til internettet.
- I 2014 fik Lokalarkivet sin egen hjemmeside og i 2020 ‘moderniseret’ med professionel hjælp. Igennem årene er den løbende blevet udbygget til i dag at have omkring 200 opslagssider med tekst og billeder og har i perioden 2022-2023 haft 39.000 besøgende.
- I 2014 kom arkivet på nettet i en webbaseret udgave af arkivets registreringssystem Arkibas. En helt ny og ‘slankere’ måde at registrere på. Den første version var i DOS, udviklet i 1989 og navngivet Arkibas vers.1 (14) og efterfølgeren i 2005 som en Windows-version og sidst i nuværende Webbaseret udgave.
- I 2015 blev formidlingsplatformen Arkiv.dk udviklet og på landsdækkende TV og radio publiceret og præsenteret. Det blev en platform på internettet hvor der offentligt kan søges i alle landets lokalarkiver der registrerer i Arkibas.
- I 2017 kom arkivet på Facebook, hvor der i dag løbende lægges 1-2 opslag på om ugen med billeder fra arkivets store samling. I år har vi nået over 1.800 ‘følgere’, der automatisk modtager nye opslag.
I januar 2017 ønskede Ove at stoppe som arkivleder efter 9 år og de 3 år samtidig som formand.
Allan Capion, arkivleder 2017-2020 
På arkivets årsmøde i marts 2017 blev Allan Capion derefter valgt til ny arkivleder og Birgit Olsen som formand. Men da Allan i 2019 blev syg og i en længere periode var sygemeldt, ønskede han i foråret 2020 at stoppe som arkivleder, men fortsætte som menig medarbejder. Ove overtog så igen funktionen som leder af lokalarkivet.
Den 11.marts 2020 om aftenen lukkede det meste af Danmark ned grundet udbruddet af Coronaen der det næste 1½ år hærgede hele verden. Om formiddagen den dag, havde der været arbejdsdag på arkivet, så først 2½ måned efter, den 25.maj kunne vi igen komme tilbage på ‘arbejdet’. Men blev i flere perioder i løbet af året igen lukket og fra starten af januar 2021 blev der igen lukket for biblioteket og arkivet helt frem til 26.marts 2021. Først derfra blev Danmark igen ‘nogenlunde’ normal, men der gik lang tid før mundbindene helt forsvandt fra det offentlige rum og vi igen kunne føle os ‘frie’.