Brødfabrikken ‘Antonia’ – der ikke eksisterer i dag, lå på Vesterbro i området ved det Gl. Ford og blev opført omkring 1900. Bagermester Jens Jensen blev født i 1868 og kom i lære som bager i Næstved (B3668). Jens Jensen var en initiativrig mand.
Han lader brødfabrikken Antonia opføre og driver ved siden af den et udsalg for det finere brød i Adelgade 48, som hans søn senere bygger om og udvider. Jens Jensen iværksatte yderligere en række initiativer, idet han bl.a. hjalp sine børn og svigerbørn i gang med diverse virksomheder – nok mest inden for samme branche. Hans søn Knud Esbern Jensen driver senere bageriet videre.
Brødfabrikken brænder ned til grunden men genopføres. Ovenstående billede er kort efter genopbygningen i 1930.
Tryk på nedenstående grønne tekst og du kommer videre….
- Se bager forretningen på Adelgade 48 omkring 1903
- Se Brødfabrikkens beliggenhed på Vesterbro (luftfoto) med navne
- Se og læs om “Den lille pige i Overflødighedshornet” i forbindelse med brødfabrikkens del i Håndværkeroptoget 1924
- Søg selv efter flere billeder på www.arkiv.dk