Nedenstående er de bøger som kan købes på arkivet. Men arkivet har også en meget stor samling af ældre historiske bøger der kan læses ved besøg på arkivet.
Hvis du bor ‘uden for Præstø’ og ikke har mulighed for selv at hente bogen, kan vi sende den til dig. Men du skal så betale portoen. Send os en mail med dit bogønske og oplys dit navn og adresse, så vender vi tilbage. Betaling kan ske via MobilePay eller indbetaling på vores konto som vi vil oplyse dig om. Ellers ring, se tlf.nr. nederst på forsiden
Bogen ‘Det forsvundne Præstø‘ , hverdagsglimt fra 1950-60’erne.
Bogen blev udgivet på Lokalarkivets 50 års Jubilæumsdag, lørdag den 30.september 2023 kl.14-16 på Præstø Bibliotek, hvor alle var velkomne. Bogen kunne købes den dag og efterfølgende i byens boghandel. Prisen er kr. 300,-
Bogen ‘Gamle huse i Præstø‘, er en guldgrube af tekst og billeder, udgivet i 1979 af Fredningsstyrelsen i samarbejde med Præstø kommune. Bogen fortæller byens historie, med afsæt i tekst fra Lokalhistorikeren N.V. Nielsen’s bog fra 1899 og byens større gader som Adelgade, Grønnegade, Havnepladsen, Havnevej, Hestemøllestræde, Jomfrustræde, Klosternakken, Rådhusstræde, Strandvejen, Torvestræde, Torvet og Østerbro bliver minutiøst gennemgået af historikere og tekniske fagfolk, med foto af de enkelte huse, fotograferet i 1977. Prisen er 175,- kr.
Bogen ‘Ak- hvor forandret’ er en Lokalhistorisk fortælling om 16 gamle erhverv der ikke længere er, eller hvad de tidligere har været. De er udgivet af de Lokalhistoriske arkiver i det tidligere Storstrøms Amt i1999. Prisen er 80,-kr.
Bogen ‘Matadorer’ er en samling på 20 personer der igennem historien har sat deres præg på lokalområderne i Sydsjælland. Skrevet af Lokalarkiverne i det tidligere Storstrøms Amt, hvor Præstø har bidraget med historien om storkøbmanden Hans Chr. Grønvold i Præstø (1788-1852). Prisen er kr. 145,-
Bogen ‘Vækst og Idyl’ er en historisk gennemgang af byen fra 1903, det år byen kunne fejre sit 500 år Købstadsjubilæum, og frem til 2003 hvor byen så kan holde sit 600 år Købstadsjubilæum. Skrevet af forfatteren og historikeren Klaus Holm med stor hjælp fra byens Lokalarkiv med materiale og billeder fra arkivets store samling. Prisen er kr. 120,-
Bogen ‘Præstø billeder’ er den 3. og sidste bog i rækken af før- og nu billedbøger fra Vordingborg kommunes 3 købstæder. Præstø var oprindelig som navnet antyder, en ø. Det mærker man ikke i dag, for øen har været landfast siden starten af 1800. Prisen er kr. 250,-
Bogen ‘Fra fæste til fritid’ handler om Rone klint på Jungshoved ved indsejlingen til Præstø. Om levevilkårene og begivenhederne i dette samfund igennem 250 år. Prisen er kr.190,-
Bogen ‘Kommuneatlas, Præstø’ fortæller om bevaringsværdier i byer og bygninger. Prisen er kr. 50,-
Bogen ‘Fortællinger fra Præstø I’ er historier med billeder og tekster fra det gamle Præstø. Prisen er kr. 250,-
Bogen er en fortsættelse med ‘Fortællinger fra Præstø II’ der er historier med billeder og tekster fra det gamle Præstø. Prisen er kr. 250,-
Bogen ‘Hilsen fra Præstø’ er en fortælling om postkortet betydning i gamle dage og med historier fra Præstø. Prisen er kr. 248,-