Antonii Bryggeri var en del af en større og blandet virksomhed som efterhånden omfattede både købmandshandel, isenkram, korn, foderstoffer, kul, gødning m.m. Forretningen kan føres tilbage til det 17. århundrede, da borgmester Lauritz Nielsen var dens indehaver.
Start og ejere igennem årene..
- Fra omkring 1820 blev forretningen overtaget af agent H.C. Grønvold (f. 1788).
- Efter hans død i 1852 overgik forretningen til hans søn , konsul H.P.L. Grønvold(d.1884).
- Men allerede omkring 1862 afstod han firmaet til sin broder Rasmus Grønvold(f.1816).
- Efter hans død i 1871 blev firmaet overtaget af den senere etatsråd, konsul og købmand Hans Vandel Tolderlund(f.1836, d.1928) under firmanavnet ‘R. Grønvolds eftf.’
Maleriet opbevares på Sydsjællands Museum, Vordingborg.
I 1874 blev forretningen udvidet med et savskæreri, hvor der på grunden fra 1761 havde ligget en stubvejrmølle, der var blevet revet ned i 1873. På den plads opførte man en tømmerplads og et savskæreri, og få år efter i 1879 opførte man bryggeriet der fik navnet ‘Antonii Bryggeri’, opkaldt efter Antonitter-klosteret, der i 1470 blev anlagt i Præstø og i 1536 nedlagt. Initiativet til bryggeriet kom fra cand. polyt. Emil Leth (f.1849, d. 1910), som havde sin viden og kundskab med hensyn til fremstilling af bayersk øl, fra sin tid som inspektør på Gamle Carlsberg i København (1.december 1876 og til 31.marts 1879). Antonii Bryggeri blev fra starten anlagt som et bayersk- og hvidtølsbryggeri,
En sidebemærkning, – for her starter historien om Faxe Bryggeri
For den 21.oktober 1879 overdrog Antonii Bryggeriet salget af sine ølsorter til ølhandler Rasmus Nielsen i Faxe. Denne Rasmus Nielsen havde en datter der hed Nicoline, og hun har ude tvivl været nede på bryggeriet i Præstø og hente øl, for hun bliver så gode venner med brygmesteren på Antonii, at hun den 12. november 1897 bliver gift med ham i Faxe. Brygmesteren hed Charles Konrad Nielsen, f.14.september 1866 i Thisted, søn af skipper og senere brygger på Dragsbæk, Carl Vilhelm Nielsen. Året efter den 13.november 1898 får de sønnen Kay Bryde Nielsen. Den nystiftede familie boede i Grønnegade på matr. 136 (Klosternakken), indtil han i slutningen af året 1900 forlod brygmesterstillingen og tog til Faxe, for at hjælpe sin svigerfar, indtil han i året 1901 ønskede at brygge sit eget øl og anlagde ’Faxe Dampølsbryggeri’.
født 1836 – dør 1928
Emil Leth har ganske givet haft en del samtaler med konsul Tolderlund angående bryggeriets anlæggelse og drift. Fra starten var Emil Leth også medejer af halvdelen af bryggeriet, hvor Skødet på grunden til Emil Leth blev underskrevet den 16.august 1879. Men få år efter i 1884 trækker Leth sig ud af firmaet og forlader Præstø for at overtage stillingen som forvalter på Kommunehospitalet i København og købmand H.V. Tolderlund fortsætter derefter som eneejer af bryggeriet til 1893.
Ifølge beretningen fra Toldvæsenet i 1882 blev der produceret bayersk øl af 500 tdr. malt. I bryggeriet fandtes 3 gæringskar til bayersk øl der hver rummede 25tdr. Til hver bryg brugte man et ca. 21 tdr. kar. Brygning og nedsvaling foregik i de samme lokaler for begge ølsorter (lagerøl og hvidtøl). Derimod foregik selve gæringen i hvert sit lokale. Urten til den bayerske øl havde en styrke på 13% Balling. Produktionens størrelse i 1888 var på 1.650 tdr. bayersk øl som forlod bryggeriet dels på tønder, men hovedsagelig på flasker omkring 547.000 stk. á ½ liter-flasker. For hvidtøllets vedkommende blev der samme år produceret 4.292 tdr. hvidtøl på tønde.
Branden i 1891
Men mandag den 1.juni 1891 ved 22-tiden opstod der brand i savskæreriet og ilden fik hurtig næring i de store mængder af tørret træ der blev opbevaret i skæreriet, men vi kan lade et øjenvidne fortælle hvad han oplevede den aften. Branden bragte ikke blot indvånere, men også omegnens befolkning på benene, idet branden oplyste himlen. Brandinspektøren, sagfører Jensen var på pletten omtrent samtidig med, at branden blev opdaget. I løbet af kort tid var maskinhuset og savskæreriet indhyllet i et imponerende flammehav, der lyste vidt og bredt og hidkaldte omegnens sprøjter.
Nysø og Skibinge sprøjter mødte hurtigt frem og Beldringe sognesprøjte var heller ikke længe om at finde vejen. Så inden kort tid var brandstedet på alle sider omgivet af sprøjter.
Branden havde i mellemtiden udviklet sig meget kraftigt, idet der på loftet over savskæreriet lå betydelige mængder malt til brug for bryggeriet, som hørte til bygningskomplekset. Vældige buketter af gnister føg op over det kolossale flammehav. En tid nærede man frygt for, at dampkedlerne skulle eksplodere, men denne fare blev dog lykkeligt undgået.
Ved midnatstid var hele bygningen brændt til ydermurene, og alt som ikke var fjernet, blev overdænget med vand. Der indtrådte et kritisk tidspunkt, da den østlige gavl styrtede ned og slog hul i taget over foderloftet til bryggeriets hestestald. Men samtidig slog vinden om, så hvis stalden var blevet antændt havde der været fare for at flere bygninger var blevet antændt.
På et tidspunkt viste det sig at byens vandforsyning var for utilstrækkelig, så var ulykken sket en vinternat med is på fjorden, ville branden været blevet meget større. Det lykkedes dog nogenlunde, at holde sprøjterene placeret ved stalden forsynet med vand, så denne blev reddet. Da dagen brød frem, var man herre over ilden.
I skæreriets kælder lå der store mængder af brædder og tømmer, så da loftet styrtede ned og slog igennem alt, dannede der sig et kæmpe bål inden for ydermurene. Midt i de store flammer ragede de store savmaskiner op, rødglædende og forvredne under den smeltende hede, og blev fuldstændig ødelagt. Endnu et døgn efter brandens opstående, måtte der stadig sprøjtes for at forhindre ilden i at blusse op igen. Årsagen til branden blev aldrig opklaret.
11 dage efter branden, måtte man fjerne den store skorsten, da ingen bygningssagkyndig ville tage ansvar for at lade den blive stående efter at den havde stået midt i flammerne. Den blev stivet af i de 3 af siderne og undermineret på den fjerde. Derefter blev der monteret et styretov højt oppe på skorstenspiben. Derefter gik den helt og lige ned, indtil den nåede en 45 graders vinkel, så knækkede den på midten, og få sekunder efter forsvandt den med et dumpt brag i en kæmpe sky af sod og støv fra området. Det blev en kæmpebrand, der efter et døgn stadig ulmede og krævede overvågning fra brandfolkene. Savskæreriet nedbrændte, medens bryggeriets vestlige del forblev ubeskadiget
Generationsskifte i Tolderlund familien
Den 4.januar 1893 optog H.V. Tolderlund sin søn A.F. Tolderlund (f.1866) i firmaet og 2 år efter i 1895 udtrådte H.V. Tolderlund af firmaet. Firmaet blev derefter delt op, således at A,F. Tolderlund overtog handlen med trælast, bygningsartikler, isenkram og støbegods, savskæreri med bryggeriet under navnet A.F. Tolderlund. Den anden halvdel af firmaet blev overtaget af Anton Petersen (f.1865). Denne del af forretningen bestod af købmandshandel, korn, foderstoffer, kul og gødning. Senere blev H.F. Carøe medejer af forretningen. Men i marts 1899 solgte H.V. Tolderlund Antonii Bryggeriet til sønnen A.F. Tolderlund og Aage Viktor Christian Bohn, København, men overtagelsen skulle først ske den 1.april 1900.
Med bryggeriet fulgte også det nærliggende dampsavværk som skulle drives under navnet ’fabrikken Antonii’ ved A. Bohn & Co. Samtidig blev der foretaget forskellige ændringer ved bryggeriet. En ny aftapningsanstalt blev bygget, således at man fremover skulle aftappe Gamle Carlsberg’s ølsorter. Samtidig ophørte fremstillingen af bayersk lagerøl.
A.F. Tolderlund der i 1907 kun ejede 2/7 af bryggeriet, trækker sig den 26.januar ud af bryggeriet og Aage Bohn bliver derefter eneejer af firmaet. Samme år den 1.marts starter Tolderlund sammen med købmand Hans Olsen firmaet ’A/S Olsen og Tolderlunds tømmerhandel’, idet Hans Olsens tømmerhandels indgik i A.F. Tolderlunds tømmerhandel, med Tolderlund som direktør. Isenkram og støbegodsforretningen fortsatte han stadig med under eget navn, men i 1915 går bryggeriet på tvangsauktion og brygger Bohn forlader og brygger Bohn forlader Præstø og flytter til København og får der en stilling som værkfører på et savskæreri. Bryggeriet bliver herefter overtaget af Rasmus Jensen der nu er både brygger og gæstgiver, hvor sønnen Jens Chr. arbejder som bryggersvend hos sin far. Han bliver i 1915 (3.oktober) gift med Olga Johanne Marie Larsen fra København. Jens Chr. overtager senere driften af bryggeriet men sælger den i 1934 til Villiam Varberg Christiansen (født 12.februar 1903). Villiam Varberg havde i 1927 overtaget en Fragt- og Kommissionsforretning i Lundby, så da han blev opmærksom på at Chr. Jensen ville sælge bryggeriet, købte han det for at prøve noget nyt. Daværende brygmester fortsatte under den nye ejer. Men på grund af den store stagnering af hvidtøl, som ramte de fleste mindre bryggerier i 1950’erne, indstillede Varberg Christiansen driften og nedlagde bryggeriet i 1954, efter at den havde fungeret i 75 år, men han udvidede maltfabrikken og var på det tidspunkt en af fire maltfabrikker i landet. Da bryggeriet i 1954 stoppede produktionen, var der på det tidspunkt 14 personer beskæftiget på bryggeriet.
Maltproduktionen fortsatte til omkring 1985-90, hvorefter bygningerne med grunden bliver solgt til Apotekerforeningens Pensionskasse, der opfører 21 lejligheder, kun bygningerne 7 og 8 bliver (se skitsetegning med tekst), der danner skel mod Torvet 19 bliver bevaret, og bruges som cykel og pulterrum for beboerne, samt 3 disponible rum.
Historien om Maltproduktionen kommer senere
Tekster er uddrag fra bogen ‘Antonii Bryggeri- Præstø‘. Bog nr. X10 og bogen ‘Gamle huse i Præstø’, bog. nr X49 som kan læses på Lokalarkivet
