Artikel fra Præstø Avis 2.august 1970
Tærskeselskaberne er for nutidens yngre landmænd begreber, som man kun svagt kan erindre, eller som man kun har fået beretninger om. Ikke desto mindre er tærskeselskabernes tid først en historisk epoke, efter at mejetærskerne for alvor begyndte at glide ind i det billede, der nu er kendetegnende for landbruget. På disse egne fandtes der flere sådanne selskaber, som havde deres turnus på gårde og steder, og hvor ankomsten af selskabet satte sit festlige præg over landsbybilledet.
Det er næppe forkert at betegne disse tærskedage som nærmest festdage trods tempoet og den meget lange arbejdsdag. Alle hjalp alle, landsbyfællesskabet viste sig måske for sidste gang i egentlig praksis gennem disse tærskeselskaber. Der var rigeligt med mandskab og rigeligt med mad og drikke. Arbejdsdagen var fra kl. 6 morgen til 6 aften, men afbrudt af mange pauser, hvor store mængder naturalier skulle fortæres. Det store bord i spisestuen på gården var trukket ud, og fortæringen var af festlig karakter.
Tærskedagen (eller dagene) var punktum for høsten for den enkelte bedrift. Først når den dag var overstået, kunne man vurdere høstens gave, men så forelå resultatet også på tønde. Det sørgede sækkemanden for.
Også for børnene i landsbyen var tærskedagen en festdag. Når der skulle »damptærskes«, et udtryk, som blev hængende ved selskaberne også længe efter, at den egentlige dampmaskine var afløst af traktorer, så holdt børnene sig til. Ikke så meget for at nyde godt af fortæringen, men mere for at fornemme magten, som de efter datidens forhold vældige tærskeværker og drivkraft symboliserede.
Vi (redaktionen) har fået ovenstående billede, – taget i Kragevig for ca. 60 år siden på den gård, der nu ejes af gdr. Anders Hansen, Kragevig (artiklen er fra 1970).
Det er Sandvig-Kindvig tærskeselskab, der på det tidspunkt, som billedet viser, var i besiddelse af et selvtransportabelt lokomobil, som der ikke fandtes ret mange af på det tidspunkt. Normalt blev disse giganter flyttet fra sted til sted med hestekraft, men ikke i det pågældende selskab.
For de dage passede udtrykket »at få damptærsket«. Maskinen j kunne, fortæller man, tærske op til 200 tdr. korn om dagen.
Selskabet er fotograferet umiddelbart før starten på tærskedagen, og hele styrken er opstillet til morgenparade. På billedet ses bl. a. fhv. gdr. Jens Hansen, Sageby, der sidder på lokomobilet, Marius Hansen og hustru Ellen Hansen, Rekkende, og Lars Henriksen, Vallensved. De 3 drenge på billedet er Peter Hansen, Rekkende( på armen af sin mor), stående Sylvest Hansen, Kragevig, og Ejnar Olsen, Kragevig.
Billedet er i dag en skildring af et stykke landsbyfællesskab, som var så kendetegnende for de tider. Nu er det historie, og viser en epoke, hvor der over høsten var en festglæde, som man vel vanskeligt kan genska.be i det moderne, mekaniserede landbrug, i hvert fald ikke med den rækkevidde og med den samfølelse, som var udtalt i det landsbysamfund, der nu langsomt går til grunde.