Hotel Frederiksminde og park

Hotel Frederiksminde i Præstø ligger på et gammelt klosterområde. Klosteret var et Antonitterkloster, det eneste i Danmark, der mellem opførelsen i 1470 og nedrivningen i 1563 lå på den nuværende kirkegård, som i dag er Frederiksmindes nabo.

Antonitterne ejede også “Klosterhaven”, hvor nu hotellets park er beliggende. Efter reformationen købte storkøbmanden Laurits Nielsen “en øde jordsmon kaldet Klosterhaven” for at lade den bebygge til stadens gavn. Dette var dog endnu ikke sket, da hans søn i 1659 fik den i pant som sikkerhed for 4000 rigsdaler, som han havde udlånt til Kong Frederik til “krigsfolkets lønninger og underhold” i forbindelse med Carl-Gustav krigene, der hærgede Præstø. KLIK på billedet, så forstørres det.

• 

• 

• 

• 

Området gik tilbage til byens eje og henlå i en lang periode som et dyrket område, nu kaldet “Kloster Marken”.

I størstedelen af 1700 tallet lå der, hvor nu Klosternakkeskolen har til huse, en dragonkaserne til l00 -150 soldater, samt en staldbarak umiddelbart overfor. En officersbygning lå omtrent, hvor hotellet er nu, ligesom arealet var udlagt som kålhave til dragonernes kost.

Dragonerne forlod byen i slutningen af 1700 tallet, og efterhånden begyndte man, ikke mindst på grund af områdets beliggenhed, at interessere sig for dets udseende. Til den ende fik man fra de kongelige planteskoler i Hørsholm og Petersgaard bevilget 1500 forskellige planter til områdets forskønnelse. Nu opstod der efterhånden et ønske om en pavillon, hvor byens borgere kunne samles, både for deres fornøjelse med udskænkning i det smukke område, men også i denne periode hvor der var mange møder i kølvandet på Grundloven og samtidig for at få et samlingslokale. Det eneste sted der ellers var et større lokale i byen var på rådhuset.

Derfor påbegyndtes i 1868 på initiativ af Håndværkerforeningen en tegning af aktier á 5 rigsdaler blandt borgerne.

• 

• 

Det fornødne beløb blev således fremskaffet, og man fik af kommunen lov til at lægge bygningen på det ejede areal, imod at anlægge og beplante en park. Pavillonen blev indviet 2.maj 1870, og navnet Frederiksminde gav man den på grund af busten af Kong Frederik VII, der to år tidligere var blevet opstillet i anlægget.

Den korsformede bygning var ret beskeden af størrelse, og vinduesåbningerne til verandaen er rester af den ældste pavillon.

De første år var økonomisk vanskelige, og efter 5 år gik bygningen på tvangsauktion. Håndværkerforeningen havde fra begyndelsen tegnet aktier for 400 rigsdaler og siden opkøbt tilgodehavender, så ved auktionen kunne man derfor overtage hele ejendomsretten for 1350 kr.

Parken forskønnedes i de efterfølgende år ved anlæg og beplantning, doneret af kommunen og byens borgere, men man fandt også, at lokalerne var for små og utidssvarende.

Derfor blev der i 1901 påbegyndt en ret omfattende om- og tilbygning, der gav bygningen det udseende, den stort set har i dag. Arkitekten der forestod  ombygningen hed Schwanenflügel og stilen blev senklassicistisk

I 1926 blev salen forlænget og den store scene bygget til, således at salen kunne rumme 330 mennesker plus yderligere 50 -60 på balkonen, ligesom en foyer og garderobe blev tilføjet og i 1938 blev verandaen overdækket. Ikke mindst takket være sin enestående beliggenhed udgør Frederiksminde et fint anlæg. Det maleriske asymmetrisk opbyggede kompleks er et godt udtryk for dansk hotelbyggeri omkring år 1900.

Nævnes må også vandtårnet, der med sin placering ved siden af hotellet udgør en slags Præstø vartegn.

I parken ses tre skulpturer. Busten af Frederik VII der er opstillet af Præstø Valgkreds, er allerede nævnt. Præstø var et af de steder, kongen yndede at komme og sammen med venner tage på svanejagt på fjorden.

Et andet monument mindes væver Hans Hansen fra Mern, der i det danske demokratis første drama besejrede den nationalliberale professor H.N. Clausen ved valget til den grundlovgivende forsamling på Præstø Torv i oktober 1848.

I hjørnet ved tehuset står bronzestatuen af snaphanen, Lille Mads. Det var Dansk-Skånsk Forening, der opsattefiguren, der er en kopi af Axel Ebbes statue i Hässleholm i Skåne. Lille Mads var en af skåningernes frihedshelte i deres kamp mod forsvenskningen efter tabet af Skåne og som  led heltedøden kæmpende på knæ med sin huggert mod svensk overmagt under Den skånske Krig i 1678

• 

• 

Igennem alle årene var Frederiksminde byens førende hotel, hvor et utal af begivenheder fandt sted. Af de mange aktiviteter, der fandt sted i løbet af de efterfølgende år på “Mindet”, kan nævnes de mange private fester, møder, afdansningsballer, og ikke mindst gynmastiopvisninger der hvert forår afsluttedes med opvisninger i Frederiksmindes sal. Gulvets tilstand har ikke været god, for som kompensation for hver splint de unge gymnaster fik i fødderne, blev der lovet en sodavand. Endda skriftlig eksamen er der blevet afviklet her, da Præstø Skoles gymnastiksale var for små. Der er blevet afholdt teaterforestillinger – og især kom Det danske Teaters turneer ofte til hotellet. Ved en af disse forestillinger havde en af brandmændene givet sin fribillet til sin mindreårige søn, der kom til at sidde ved siden af en af byens fruer. I stykket, hvis hovedrolleindehaver var Bodil Udsen, forekom der en del ret frivole replikker. Det morede publikum, men forargede fruen, som bebrejdede brandmanden, at han havde taget sin unge søn med til “den slags”, men drengen havde moret sig storartet.

Herudover blev der afholdt juletræsfester, jazz-matineer, popballer og diskoteker

• 

• 

• 

Brandvagten blev ved juletræsfesterne for henholdsvis “Haandværker- og Borgerforeningen” og “Forsvarsbrødrene” fordoblet, da man havde levende lys på juletræerne. Ved en af disse fester gik to af vagterne mere op i at slukke deres egen tørst end at være parate til at slukke eventuelle ildebrande. Så effektivt slukkede de tørsten, at de faldt ned ad trapperne oven i hinanden. Heldigvis gik der ikke ild i noget.

Med tresserne kom byens og egnens unge meget på “Mindet”. Pavillonen i haven fungerede som ishus og blev stedet, hvor byens teenagere, mange med knallerter yndede at samles.

Men de kom også indedøre, da man begyndte at arrangere de såkaldte jazzballer eller jazzmatineer søndag eftermiddage. En del af tidens amatør- eller halvprofessionelle orkestre spillede op til dans, men også berømte grupper som Papa Bues Viking Jazzband med blandt andre, ”Liller”, Jørgen Svarre og Finn Otto Hansen fik “Mindet” til at gynge. Ved en anden lejlighed fik man den legendariske trommeslager William Schiøppfe at høre.

Men jazzen blev efterhånden fortrængt af, pigtrådsmusikken. Der kom en strøm af disse grupper til Frederiksminde. Man kunne danse moderne til “Sir Henry and his Butlers” og de mere lokalt prægede “Danny and the Royal Strings”,”Purple Flowers” og “Sky-riders med Præstø drengen Kurt Hansen på guitar. I 1973 solgte Haandværker- og Borgerforeningen hotellet til et konsortium i forbindelse med en større renovering for godt 400.000 kr og ejerskabet er siden skiftet flere gange, indtil Frederiksminde i 2003 blev overtaget af Skibsreder Hans Michael Jebsen, der andre steder i Danmark havde renoveret gamle bygninger, med smukke resultater. Frederiksminde er nu sat i stand og smukt ført tilbage til den oprindelige indretning og starter igen som hotel her i juni 2007

Artiklen er fra et foredrag holdt i maj 2007 af Kai Christiansen i Bernhards baghus i Præstø