Præstø kirke – Præstø Lokalhistoriske Arkiv

Kirken ligger for enden af Adelgade, hovedgaden i byen og på kanten til fjorden, højt hævet over denne.

Præstø by nævnes tidligst omkring 1300 og på det tidspunkt må der have ligget en kirke. For i begyndelsen af 1400-tallet begynder man at bygge et tårn til kirken og omkring 1450 starter man med at bygge en helt ny bygning, da den gamle efterhånden var i en meget dårlig stand. Det blev den nordlige del, Nordre skib.

Men da kirken var kronens eje, kunne kong Christian d. I i 1470 skænke kirken til Antonitterklosteret i Maarkær på halvøen Angel i Slesvig, med henblik på at dette kloster skulle etablere et datterkloster i Præstø. Det blev opført nord for kirken, men eksisterede kun til 1563 hvor det blev revet ned. Det vides ikke om der har været drevet hospital i tilknytning til klosteret, hvilket var et af Antonitterklosterets hovedmål. Antonitterordenen var en tiggermunkeorden hvor munkene tilbragte en stor del af tiden på tiggerrejser over hele Sjælland og Skåne.

Kirken (set fra indgangen, hvor Nordskibet er venstre kirkerum og Sønderskibet er højre kirkerum ved siden af, se tegningen t.h.)

Nordskibet (venstre side af kirken)

Sønderkibet (højre side af kirken)

Den søndre udbygning af kirken blev bygget i perioden 1510-20 og er i det ydre formet som tre sammenbyggede Kapeller med tage vinkelret på nordbygningen og udgør et stort sideskib, højere og brede end det gamle. Efterfølgende omkring 1450 blev resten af den gamle bygning revet ned og et nyt opført hen mod tårnet, hvis nederste del er det eneste der i dag er tilbage fra den første kirke.

Sydskibet med tre sammenbyggede Kapeller

Altertavlen

Altertavlen i Sydskibet er fra 1657, skænket af købmand, borgmester og kirkeværge Laurits Nielsen fra Præstø, som desværre ikke selv så det færdig, da han døde året før afsløringen. Tavlen er udført af Abel Schrøder den yngre på hans værksted i Næstved. En meget smuk altertavle, hvor stilen er den såkaldte brusbarok, et navn der udspringer af sammenligningen med ørets snørklede bruskformation. Kompositionen er opbygget om en midterakse, der fremstiller den sidste nadver, de sovende disciple i Gethsemane, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Omkring aksen er de fire evangelister og de symbolske figurer for tro, håb, retfærdighed og klogskab. Adam og Eva danner de yderste.

Kirkens første bygning rummede naturligvis hoved alteret, der var viet til jomfru Maria. Men efter reformationen blev alter og altertavlen flyttet til det nye Sydskib. Koret blev skilt fra og vinduerne muret til og rummet brugt som sakristi. I 1671 købte ejeren af Nysø sakristiet og indrettede det til gravkapel, men da kirken i 1904-06 gennemgik en større restaurering, blev gravkapellet nedlagt og rummet vendte tilbage til sin oprindelige disposition, hvor korrundingen blev genåbnet. I 1908 blev nuværende alter sat op i nordskibet.

Prædikestolen

Prædikestolen er placeret midt imellem de to rum og er fra 1631 i Senrenaissancestil og sandsynligvis fremstillet på det Schrøderske værested i Næstved.

Kvindehermerne på hjørnerne mellem de syv fag forestiller tro, håb (sammenlagte hænder), kærlighed, retfærdighed, klogskab, styrke, mådehold og fromhed.

Døbefonden: Er udført i Eg, med firkantet fod og balusterskaft, samt syvkantet kumme.

Maleriet er et gravminde, læs tekst