Ved Tubæk Mølle lå Skibinge sogns eneste beværtning “Tubæk kro”.
For de fleste mennesker er Tubæk Mølle et begreb – et stykke historie, endda en dramatisk historie. Forleden kom en læser ind (teksten er fra Præstø Avis 1965 med ref. til ovenstående billede) med et gammelt billede fra Tubæk Mølles storhedstid. Billedet er formentlig taget omkring 1910-12; Man ser i billedets midte den nuværende stuebygning til møllen, til venstre et indsidderhus, og længst til højre Tubæk kro og rejsestald, som i fordums tider husede de vejfarende, der kom ad den gamle amtslandevej, der indtil amtsvejen førtes over opstemningen, gik den lige forbi møllen og imellem kroen og rejsestalden.
Tubæk Mølle havde, da billedet blev taget, endnu vindmøllen og var på den tid en af egnens større industrier. En industri, der fra gammel tid havde opstemningsret til vandet i Tubæk å. Der gjaldt to terminer som var afgørende for vandstanden i mølledammen, nemlig vinteropstemningen, der gjaldt til midten af maj måned, og sommeropstemningen der gik hele sommerhalvåret. Vandstanden blev sænket eller hævet ved stigebordet, der var placeret ved hjørnet af kroens rejsestald. Ældre mennesker på egnen husker tydeligt, da møllen endnu var i fuld drift, og der fra møllen blev leveret mel til Præstøs handlende.
Fra kro til brugs.
Derimod ligger den egentlige krotid endnu længere tilbage. Fra vor hjemmelsmand har vi fået oplyst, at kroens sidste egentlige periode ligger før århundredskiftet. Kroen blev senere, da afdøde lærer Nielsen, Abildhøj, satte sig i spidsen for oprettelse af en brugsforening, at man anvendte lokalet for denne. Rejsestalden var da udlejet som lager for kalkhandler Larsen, Tubæk. Men før århundredskiftet var det her på kroen. at de rejsende, der var på vej mod syd, staldede ind, og mange historier fortælles endnu på egnen fra den tid, hvor Skibinge sogn havde en beværtning. Med kroens nedlæggelse forsvandt den og sognet har siden, indtil denne sommer, været uden egen beværtning. Først med oprettelsen af “Kirsebærkroen” er Skibinge sogn atter blevet i besiddelse af en beværtning, omend af en hel anden karakter end den gamle Tubæk kro. Læs om Skibinge brugs
Den gamle møllerslægt.
Før dette århundrede ejedes mølle og kro af møller Prætorius, hvis datter blev gift med den kendte lærer Madsen, der i øvrigt var morfar til folketingsmand, dommer Knud Thestrup, hvis far var dyrlæge Thestrup i Præstø. Prætorius solgte møllen til møller Petersen, hvis søn var nylig afdøde gårdejer Ludvig Petersen, Skibinge. Det blev den efterfølgende ejer, møller Christensen, der opførte det pyntelige stuehus som stadig er beboelse for den nuværende ejer af Tubæk Møllegård, som den nu hedder.
Dramatiske tildragelser ved møllen.
Det mangler ikke på dramatiske skildringer omkring den gamle møllegård. Helt op til vor egen tid har der været dramatik omkring møllen og ældre mennesker kan fortælle om en bestemt tildragelse, der længe huskedes på egnen. En morgen for ca. 60 år siden fandt en ølkusk liget af en mand liggende i åen ved svinget mod Tubæk. Det var stærkt tåget og han tilkaldte hjælp, idet det var hans opfattelse, at manden endnu ikke var død. Tililende kunne lidt senere konstatere, at døden var indtrådt. Manden var kendt på egnen og en lille dreng, der sammen med sin far kom til stede, undrede sig over, at græsset omkring det sted, hvor drukneulykken havde fundet sted, var nedtrampet, ligesom også rækværket var knækket. Også en knækket stok blev fundet på stedet. Dog mente man, at manden måtte være gået vild i tågen, og så var faldet i åens mudrede vand. Først noget senere fandt man en blybeslået bambusstok på stedet, og på egnen begyndte man at gisne om, at der måske forelå en forbrydelse. Sagen blev aldrig optaget på ny og den døde mand tog forklaringen med sig i graven.
Andre ting kunne fremdrages omkring den historiske mølle og kro, som i fordums dage var et sted, hvorom der stod et skær af den særlige stemning, der kendetegnede de gamle møller. Nu er stedet i forfald, men stadig er der et skær af skønhed og stemning over området, hvor Tubæk kro i sin tid lå
Tubæk mølle, anno 1936 og 1949